HVERDAGSTANKER // Svampejagt
– at nyde langsomheden og enkeltheden
I går var min familie og jeg på søndagstur i skoven for at samle svampe. En aktivitet som gang på gang afstedkommer en følelse af fuldkommen lykke. At gå rundt med min familie og samle vildtvoksende mad, som vi sammen kan tilberede for derefter at spise og værdsætte, er noget af det, som gør mig lykkelig. Ret simpelt, basalt og primitivt, men ikke desto mindre føles det så rent og så ægte. En lykke så ægte og opstået uden hensigt eller intention. En lykke, der maser sig på helt inde fra dybet og tager fat i hver en krog af min krop. En følelse af dyb taknemmelighed for dét der er, for naturen.
At komme tæt på naturen og vise mine børn, at mad ikke kun kommer fra et supermarked eller en have, men at det findes i den vilde natur – klar til os, hvis vi er med på at yde bare en lille smule, det er for mig en vigtig sten i mine børns dannelse. Og når jeg ser den begejstring mine to store piger udviser, når vi efterfølgende står og tilbereder maden, så ved jeg, at de har oplevet noget vigtigt i dag.
Derudover opstår lærdommen også i at nyde langsomheden og enkeltheden. At lede efter svampe kræver langsomhed, tålmodighed og koncentration. Det bliver nærmest en meditativ tilstand og en oplevelse af at være i flow. At glemme alt om tid og sted og bare være. En tilstand, hvor det at gøre og handle på samme tid føles udfordrende og nemt. Og når man så finder en svamp, der gemmer sig i skovbunden, eller for den sags skyld en brombærbusk eller et træ sprængfyldt med mirabella, så kommer belønningen som et brag. Sikke en glæde og stolthed et spiseligt fund kan bringe og hvor er det i sandhed en smuk oplevelse – både at opleve det på egen krop og når det lykkes for mine børn.
Gårsdagens høst af svampe indbragte østershatte og indigo rørhatte, som blev til den lækreste aftensmad – opskriften kommer på bloggen senere. Derudover blev der plukket vildtvoksende brombær, mirabella og et hav af blommer, som nu er blevet til lækre marmelader.
